

Line-Emilie
Tatovør lærling
Alder
27 år
Signatur
Små detaljer, krummelurer, stjerner og ornamenter.
Arbejdstilgang
Tryghed og god energi er hele fundamentet for mit arbejde.
Det betyder alt at mine kunder føler sig hjemme. At de føler sig trygge og ikke er bange for at hverken grine eller sige deres mening.
Stjernetegn
Vægt
Hvem er Line-Emilie?
Jeg er en kreativ og idérig person med et roligt sind, som elsker at fordybe mig i detaljer. Jeg er meget opmærksom på andre og gør mig altid umage for, at folk omkring mig har det godt - både venner, familie og kunder. Jeg bestræber mig altid efter at skabe en positiv stemning omkring mig, og jeg elsker at få et godt grin over en ‘meme’ eller en dårlig joke. ;)
Jeg elsker, at arbejde i et lille, girly team, hvor alle støtter hinanden, deler idéer og hjælper med at udvikle og sparre. og jeg føler, at den gode energi smitter af på kunderne også, så de også føler sig hjemme.
Jeg har altid tegnet meget og fundet ro i den fordybelse, der følger med. Jeg har altid vidst, at jeg på den ene eller anden måde ville arbejde med noget kreativt. Da jeg fik min første tatovering, blev jeg virkelig fascineret af processen – hvordan kunst kan overføres til hud og få en helt ny betydning. Det gik op for mig, at tatovering ikke bare er æstetik, men også en personlig og levende form for kunst.
Min interesse for tatovering voksede. Jeg blev draget af miljøet, det kreative fællesskab, stemningen i studiet og den respekt, der ligger i håndværket.
Jeg er uddannet designteknolog og troede i lang tid at jeg skulle leve af at lave grafisk design. Men drømmen om at komme væk fra skærmen, og skabe noget med hænderne føltes helt rigtigt for mig.
Jeg finder inspiration overalt! I gadebilledet, i naturen og i hverdagen. Det kan være alt fra gamle lygtepæle og fliser i byen til smukke keramikting eller mønstre i naturen. Jeg elsker at opdage detaljer, som andre måske ikke lægger mærke til.








